Masser af fodspor
28.07.2012
På god fod med Plateosauren
Netop som Plateosaurens knogler til stadighed med vold brækkes ud
af
bjerget, var et par stykker af os i går oppe og kigge nærmere på de
før
omtalte fodspor på Taitbjerg på den anden bjergside.
Dette sted har siden de forrige ekspeditioner været kendt som
"The
raceway", fordi der simpelthen er så mange små tretåede
rovdinosaurspor
der krydser ind over hinanden i en myriade af mønstre, at det er
helt
overvældende. Nogle er dårligt bevarede, og andre er fine - men det
vilde
ved racerbanen var uden tvivl kvantiteten af spor.
Det lavede vi dog om på, da vi på en af fladerne opdagede at der
var ikke
blot én, heller ikke to - men TRE forskellige typer fodspor
fra
forskellige dyr. Den første overraskelse kom da Jesper for et par
dage
siden mente at have set sauropodspor deroppe. Sauropoderne var i
familie
med Plateosauren, men var stort set ikke dukket op endnu på dette
tidlige
tidspunkt af dinosaurernes epoke. At finde spor fra dem allerede i
Trias
kan måske betyde at de fandtes i større udstrækning end før antaget
på et
tidligere tidspunkt.
Derudover fandt vi, på vores udvidede sporundersøgelse i går, ud af
at
ikke alle de "misformede" spor var fra sauropoder, men at en enkelt
serie
ganske sikkert må have været fra en prosauropod. Altså
antageligvis
selveste Plateosaurus!!!
De karakteristiske træk ved et sauropodespor er at det er
tilnærmelsesvist
rundt - med aftryk af forlemmer foran de store bagspor, mens foden
hos
prosauropoderne til gengæld havde fire distinkte tæer, og derfor
slet ikke
får samme afstumpede facon. Der er altså ikke megen tvivl. At der
tilmed
ikke var aftryk af forlemmer, passer fint ind i billedet af et
tungt dyr
der til nogle tider gik på fire ben, men til andre tider gik op på
to.
Plateosaurus ville garanteret have sparet forlemmerne, på en tur
henover
en mudret flade (fyldt med rovdinosaurer!).
Undertegnede er i hvert fald glad for at have været med til at
børste
sandet væk fra denne overraskelse. Plateosauren er nu blevet endnu
mere
levende, end knoglerne ovre i bruddet sørger for...
Spor(adiske) hilsener
Eliza