Lars B. Clemmensen -udgravningsleder - Danmark

Lars B. Clemmensen -udgravningsleder - Danmark

Jeg er sedimentolog og arbejder med at beskrive og fortolke aflejringer af sedimenter, som for eksempel klipper. Landskabet, som sedimenterne er aflejret i for millioner af år siden, bliver rekonstrueret og fortidens klima beskrives. Meget af mit arbejde har handlet om aflejringer fra den sene Triastid i Jamesonland i Østgrønland, hvor jeg har været syv gange. På de seneste tre ekspedtioner blev der fundet mange fossile vertrebrater. 

Til sommer håber jeg, vi finder mere skeletmateriale fra dinosaurer. Nogle af dem efterlod tusindvis af fodspor. Vi ved fra sporene, at der ikke kun var prosauropode dinosaurer (Plateosaurus) men også små theropoder der gik på bagbenene. Indtil videre har vi fundet meget lidt skeletmateriale fra Theropoder. 

Jeg ved fra tidligere, at det er langt fra nemt at finde godt skeletmateriale, og når man endelig gør et godt fund skal man have knoglerne ud af det klippehårde sediment, de sidder i. Vi bruger kun håndholdt værktøj, så det er hårdt arbejde, og vi skal også bære tingene tilbage til lejren. Vi må prøve at placere lejren tæt på lovende fossillokaliteter. 

Vejret i Jameson Land er mest tørt og solrigt om sommeren, men nogle gange kan dårligt vejr umuliggøre udgravning i dagevis - endda uger. Min værste oplevelse med det var i 1977 hvor jeg var i Jameson Land i tre uger men kun kunne arbejde i to dage! Lad os håbe den kommende sommer tillader mange flere gode udgravningsdage.